I dag er hun 4 uger. Eller også er hun -2 uger, alt efter hvordan man ser det. Hun er 50 cm og vejer 2800 gram.
Vi er udskrevet fra neonatal, hjemme og kæmper en brav kamp med at få flere gram på frøkenen, få babytingene rengjort og hjemmet ordnet. Alt var jo stort set købt 1-2 måneder efter vi opdagede spirrevippen, så det har bare ligget op ventet på at blive vasket, malet osv. Det nåede vi aldrig, da frøkenen kom den uge vi skulle have håndværkere og jeg skulle ordne babyting.
Så selvom man er ude i god tid, kan man stadig på en måde mangle det hele. Vi når det nu nok, stille og roligt. Hvem ved, om noget tid har vi måske endda et køkken? :)
2 dage gammel
Lille Esther, Lille Esther fik en hue gul
holdt så meget af den, sov med den om natten
Lille Esther, Lille Esther fik en hue gul
Lille Esther, Lille Esther er så sød, så sød
Hun er ikk' så stor, men elsket af sin mor