mandag den 28. februar 2011

Jeg har været en dårlig blogger...

og det understreges lissom' af at min FAR ringer og spørger om der er noget galt med min computer, siden der ikke har været noget nyt LÆNGE! :D

Men nej, min Mac har det fint ( 7 9 13!!), jeg har bare været ramt af det der "livet", og "arbejde" og minsandten også lidt af det dersens "ferie"... og så var bloggen nu altså det første der måtte lade livet for en stund. Men jeg ER her, og alt er i skønneste orden (bortset fra bloggen).

Vi har været et smut på Møn, hvor Hr. Lee er fra, loppemarkeder og genbrugsbutikker inkl. Og så har jeg fået hentet en masse fine Christel tegningerne, bøger etc fra en samler der nu skal af med en masse. Desværre for hende, men heldigvis for os andre, for ÅH MANNER der er mange fine streger! Jeg har allernådigst fået lov til selv at købe 2 billeder af den rare Hr. Lee, men resten kommer til salg i butikken. Så skal du have en original Christel tegning, er det nu du skal følge med!

Og så er der kommet de FEDESTE svampe, pingviner og hæklede suttesnore, der er lavet af Maiken der i disse dage er nybagt MOR! (Tillykke Maiken!). Jeg er naturligvis mest til svampene, der er virkelig flotte.

Da vi hentede Christel sagerne, var vi samtidig forbi et loppemarked i et ældrecenter, hvilket resulterede i 48 Femina-blade fra '57-'60.

Så jo, der sker skam lidt her.

- og så har jeg slet ikke fået fortalt dig om den BRUDEKJOLE jeg er ved at lave! Kamilla bliver den smukkeste brud, det er sikkert og vist!

Anyway, jeg er her, men har bare haft hulens meget at se til. Men glæder mig til at vende frygteligt tilbage, og ikke mindst kigge nærmere på de mange bloglinks jeg har fået her, samt kommentere videre hos jer jeg kender.

Denne fine pige er blandt andet blandt pålædningsdukkerne ( i nytryk), der bliver sat til salg.


- og denne smukke, langbenede sag kan også blive din.

søndag den 20. februar 2011

Søndag aften

Tak for de mange links til blogs jeg ikke kender (og nogle jeg kendte, men ikke havde fået på min liste, sådan rigtigt). Jeg er ikke færdig med at klikke mig videre, men jeg kan allerede nu anbefale jer andre at kigge på de links der ligger i kommentarerne til dette indlæg.

Weekenden har været kort (som altid), men for første gang længe uden en masse på forhånd aftalte planer. Vi plejer at være sådan nogle der har flere planer end der er weekend til, så det var fedt at der for en gangs skyld blot var meget få to-do's. Det gav nemlig tid til at tage billeder - og det i stor stil!

Tal lotteri, der kommer til salg i butikken

Lille-Per spil, der kommer til salg i butikken 
Skrivemaskine, der kommer til salg i butikken

Først og fremmest af loppe-varer til hverdagshjem butikken, men også en masse gadebilleder til min anden blog,  for vejret var skæppeskønt i dag og perfekt til at cykle en tur i! 



I morgen skal jeg tage flere vare-billeder, denne gang af lækre håndarbejds-sager til butikken.

Har du haft en herlig weekend?

fredag den 18. februar 2011

Nederdels workshop

Drømmer du om en nederdel lavet efter dine personlige mål og helt eget design?

Vil du gerne vide, hvordan du selv kan lave dit skørt og lære at bygge videre på designet til nye varianter?

Så er det NU, du skal læse videre!


I efteråret holdt jeg et par workshops med nederdele som hovedtema. 
Jeg gentager nu succes'en, og indbyder til to nye hold, begge i marts måned.

Det du får ud af at være med på denne workshop er følgende:

  • En nederdel efter egne mål, og eget design.
  • Syvejledning du kan støtte dig til, når du skal sy flere nederdele derhjemme.
  • En vejledning i hvordan du kan lave 3 forskellige modeller, alle efter dine egne mål.
  • En stautmodel af den valgte model
  • og vigtigst af alt: Et mønster lavet efter dine egne mål.



Workshoppen er fordelt over 2 dage:

1. Første del er en hverdagsaften, hvor vi mødes kl. 19-21.

Vi taler om design, model, tager mål og snakker materialer. Du har 3 modeller at vælge imellem (men får vejledning med hjem til alle 3)

Du får en vejledning om materialer samt en adresseliste til butikker med hjem, så du er godt rustet til at tage i stofforretninger.

Derefter er der en lille uge til workshoppens 2. del, og du har derfor rig mulighed for at brygge videre på et fedt design, samt finde de rette metervarer til din nederdel.

2. Anden del er en søndag, og det er her, det hele sker, og vi ses kl. 9-18

Jeg har, baseret på dine mål, på forhånd udarbejdet et mønster og opsyet en prøve, som du kan arbejde videre med.

Vi starter med en let morgenmad, og jeg gennemgår hvordan et mønster laves, så du kan gøre det efter derhjemme en anden gang.

Derefter går vi igang med at klippe, lave detaljer og sy.

- og VOILA! så har du en nederdel lavet i eget design, og efter dine mål. Perfekt til foråret, der lurer lige om hjørnet!



Praktiske oplysninger:

Der udbydes 2 hold, og der er plads til maks. 4 på hvert hold.
Pris: 1500 kr pr person, inkl. moms.
Dette inkluderer undervisning, kaffe/te, vand samt let morgenmad, frokost og vigtigst af alt:
Et nederdelsmønster du kan tage med hjem og sy videre fra!

Metervarer og lynlås er IKKE inkluderet i prisen, da jeg gerne vil give jer mulighed for selv at finde det helt perfekte. Man kan købe enkelte metervarer hos mig (til en god pris), men jeg er også behjælpelig med en indkøbsvejledning samt adresseliste til gode stofbutikker.

Køb ikke noget på forhånd, men vent til efter workshoppens første del.

Du bedes medbringe egen symaskine. Har du ikke selv en maskine, er der mulighed for at låne (men kun efter aftale).

Du behøver ikke at være en haj til at sy, men det er en klar fordel, hvis du har prøvet at benytte en symaskine før. Jeg tager hensyn til den enkeltes kunnen, og guider nybegynderen sikkert igennem.



Der er 2 hold:

*Mig først! -holdet! *
Mandag den. 7/3 kl. 19-21
Søndag den 13/3 kl. 9-18

*Forårsholdet*
Mandag den 21/3 kl. 19-21
Søndag den 27/3 kl. 9-18

Tilmelding til camille@hverdagshjem.dk, efter først til mølle princippet.

Du er først endeligt tilmeldt, når depositum på kr: 500.- er betalt.
Ved afbud givet mindre end 7 dage før kursusstart, tilbagebetales disse ikke.

Restbeløbet betales senest 1 uge før kursusstart.

Håber vi ses!

Camille

torsdag den 17. februar 2011

Jeg opdaterer min blogliste...

... så hvis du synes jeg skal kigge på DIN blog, så smid mig fluks et link. Måske har jeg ikke opdaget dig (endnu?)

lark

Se lige disse kufferter, er de ikke fine?

Jeg synes især om den 3 fra oven, nemlig denne:


De er fra franske Lalé, og fåes bla. i den australske webbutik Larkmade, som du finder lige her.

Jeg så dem i et indlæg på den norske blog Den gode feen, som er en af de blogs jeg følger fast, og helt klart også er et besøg værd. :)

De kan stensikkert også fåes i en butik tættere på, men jeg synes alligevel jeg vil linke til Larkmade, for det er sådan en fin webbutik!




- og så har de også den fine "Spaceboy" madkasse, som jeg så gerne vil have:

onsdag den 16. februar 2011

Herre i eget hus

Her til aften var der premiere på det nye boligprogram på Tv2, Herre i eget hus. Så du det?

Kort fortalt er det som boligprogrammer er flest, dog med det twist, at det er kvinden der skal afsted i nogle dage, mens manden indretter hjemmet på ny, med hjælp fra nogle venner, og designeren Rasmus Larsson.

(Foto: Per Arnesen/TV 2)

Lad mig vide hvis jeg skal fjerne billedet

Her til aften var det (endnu) et "hvidt-og slidt"hjem, der blev forvandlet, og det satte endnu engang nogle tanker igang hos mig:

HVEM er det der bor sådan? Altså hvilke typer? Jeg må indrømme at jeg ikke forstår det. 

INGEN er creme-hvide, så hvorfor bo sådan? Hvor er personligheden og de lidt skæve detaljer? For selvom de ikke nødvendigvis går op i boligindretning, må den slags mennesker da også have interesser, og ja... ting der er andre farver end hvide! 

Selvom Hr. Lee på mange måder er ligeglad med hvad der er i hjemmet, er vi overordnet enige i møbleringen, og den stil der hersker her indenfor dørene. Jo, jeg har valgt det meste herhjemme, men han er heldigvis glad for det, og kan også se sig selv bo her. 

I det hele taget synes jeg det er en udfordring at tænke os begge to ind i det, når der skal vælges nye ting til hjemmet, så der er fælles ting, mine ting og hans ting. Mine ting er de gamle håndarbejdsbøger, bambier og svampe. Hans er bøger om 2. verdenskrig, militærdimser og bilblade.

Jeg har nogle gange måtte høre på sætninger som "bor du alene her?" og "hvad siger Lee til indretningen"? men jeg synes nu ikke det er så slemt her, og heldigvis er han godt tilfreds.

Hvem står for indretningen hjemme hos dig? 
(hvis du bor sammen med nogen) 

Afspejler jeres indretning jer begge to, eller dominerer den ene indretningen?


Ørkenmåne

Jeg har fundet malerbøtterne frem...

Denne farve er helt vidunderlig, men hvad skal den mon bruges til? Det er blot en lille farveprøve, til trods for at den ser så stor ud. Den er noget mørkere i virkeligheden.


I søndags fandt Hr. Lee malerbøtterne frem i kælderen. Jeg skulle egentlig have brugt en lyseblå vi har, men fik mere lyst til gul. Ørkenmåne-gul. Det er den gule vi har i entréen, der lyser op og gør én i godt humør:


Nu bor den også på lågerne og skufferne på det gamle køkkenskab



Lige nu ligger det til tørring, men IH det ser allerede henrivende fint ud! Skidt pyt med sne i vejrudsigten... jeg er allerede kommet i forårsstemning!

tirsdag den 15. februar 2011

Daffodils!

Jeg ved ikke hvad der er bedst... det engelske navn eller den fine farve?

Men på sådan en is-kold dag som i dag, varmer de nu begge. Er det ikke et fedt navn? Prøv at sige det for dig selv... højt! Igen og igen!

DAFFODILS!  DAFFODILS!  DAFFODILS!  DAFFODILS! DAFFODILS!  DAFFODILS!  DAFFODILS! DAFFODILS! DAFFODILS! DAFFODILS!

...man kan da ikke andet end at blive glad i låget! 

og tænk at hele herligheden kun kostede 15 kr - det er da rørende billigt!  

fredag den 11. februar 2011

Hurra!

Netop hjemvendt fra gåtur i regnen, og hvad kommer jeg tilbage til? rom123 i postkassen!

Er der mon andre end mig der holder det blad? Det er norsk, og lidt a'la Boligliv.

Nu vil jeg spise eftermiddagsfrugt - med krymmel, det ER jo fredag! :D  - arbejde et par timer og holde velfortjent fri. I dag har været en dag med en masse finden på og konceptudvikling, og jeg er meget begejstret over det projekt jeg arbejder på - det blir' SÅ fedt!

God weekend!

Så er det tid til Forum loppemarked igen!

Har du planer for weekenden?


Jeg skal arbejde, både lørdag og søndag, så ingen markeder til mig denne weekend. Og dog. For jeg har jo det her ekstraarbejde i Forum, og dér lukker vi dørene op for årets vinterloppemarked i denne weekend.

Så jeg kommer til at tilbringe mange timer på loppemarked, men har ikke tid til at kigge eller købe noget som helst... gad vide hvordan det kommer til at gå? :D

Anyways kig forbi hvis du er på de kanter!

Besøg af en blogger

Forleden fik jeg besøg af den søde Asli, der sidder bag tasterne på Frøkenen og Baronen.

Hun hækler de fedeste sager, bla. disse Iphone covers,  som nu kan købes i hverdagshjembutikken:

et Pacman spøgelse - fantastisk!

 et æble!

et uhyyyggeligt spøgelse! Oooh!

og sidst, men ikke mindst: Det du altid har manglet:

En telefonburka!


De er simpelthen så smukt hæklet, nærmest som var det på en maskine - helt tæt og lige. Jeg er meget imponeret over hendes hækling! Du finder dem lige her: *

Er du vild med hendes hæklerier, så følg endelig med på hendes blog - lige nu hækler hun de mest fantastiske skaldepander, blandt andet denne fantastiske fætter:


torsdag den 10. februar 2011

Kender du... Väska?

Jeg synes jeg vil dele dette link med jer derude, det er nemlig de fedeste computertasker jeg længe har set:





Väska findes både til mac og pc, ipad og kameraer. Min favorit er "Flying Otto", der er dén med papirsflyene. Tjek deres website ud her: Väska


tirsdag den 8. februar 2011

Kvindens hvem hvad hvor

I weekenden var jeg så heldig at få fingrene i disse:

Kvindens Hvem Hvad Hvor - udgaver fra 50'erne

Udover at være spækket med sjove "vigtige ting at vide", som slet ikke er nødvendige/relevante i dag, er der gode råd til dette og hint, opskrifter, lidt om kendte fra dengang og meget meget mere, som fx flotte skrifttyper og skønne illustrationer. Sikke et fund! 

...fra dengang Plastik var nyt, spændende og en anelse farligt... 

Selv dengang var dette et emne der var værd at oplyse om...

mest kendt var "ferietabletterne"


Fru Anna Frederiksen har sikkert læst flittigt i denne yderst oplysende bog.

dengang var det andre tider...

Husmoderen kunne lære lidt om udskæringer på grisen. I dag virker det nu en anelse barbarisk med det der grisehovede...


venter man nok år, er selv reklamer fine, og værd at hænge i glas og ramme: 
Elna Supermatic kan mere end nogen anden moderne symaskine!

Der var naturligvis også regnskabssider, så den flittige husmoder kunne holde styr på husholdningen. Fru Anna Frederiksen skrev dog (desværre) ikke i bøgerne:


og sidst, men ikke mindst: For-og bagsider af de fine bøger: